”Ved hvert møde er der altid minimum en ting jeg kan tage med hjem og bruge. Netværket bliver bedre og bedre des mere man involverer sig i det, og des mere man kender medlemmerne i gruppen."
Netværkene arbejder med tingene og finder løsninger
Medlemmerne sætter dagsordenen
Medlemmernes ønsker og behov sætter dagsordenen for netværkenes aktiviteter. De centrale temaer er dog dem, som knytter sig til ejerledelse - købe, eje, lede, udvikle, overdrage eller afhænde sin virksomhed.
Der arbejdes med stoffet
Erfaringen er, at ejerledere ikke ret længe finder det interessant at sidde stille og lytte til kloge ord fra en ekspert e.l. Ganske mange falder simpelthen i søvn efter 12 minutter. Nej, de ønsker at arbejde med tingene og komme rundt i alle hjørnerne og se alle muligheder og aspekter. Derfor er arbejde med cases - oftest hentet fra netværkets virksomheder - og systematisk udveksling af erfaringer det helt centrale i netværkenes aktiviteter. Til brug for dette, råder ejerleder netværkene over helt unikke arbejdsmetoder, der sikrer alle et højt udbytte.
Møder og kurser
Netværkene mødes typisk 7-8 gange om året i 5-6 timer. Nogle af netværkene lader et par dages lederkursus erstatte et par møder. På disse kurser stilles skarpt på den særlige ledelsessituation, der opstår, når den endelige beslutningstager sidder for bordenden - også i det daglige.
Årlig konference
En gang årligt holdes en konference , ejerlederdagen, forbeholdt netværkenes medlemmer - og kun dem. På den måde får det at ”netværke” mange flere dimensioner.
Det er typisk mere brede emner, der behandles på de årlige konferencer - f.eks. ”god selskabsledelse i mindre og mellemstore virksomheder”, ”ejerledelse og anden ledelse” og ”familien og virksomheden”.
Ledes af en coach
Netværkene ledes af en erfaren facilitator, der sikrer, at deltagerne udfordres og at ressourcepersoner kommer til levere reel værdi til medlemmerne.
















































