Mon bestyrelse og rådgivere altid går ejerlederens ærinde?

”Naturligvis” tænker du straks, og det er sikkert også korrekt. Altså i den udstrækning, de kender til, hvilket ”ærinde” ejerlederen er ude i. Og det gør de for det meste ikke. Af den simple grund, at det ved ejerlederen reelt heller ikke selv!

Måske sat lidt på spidsen. For naturligvis ved ejerlederen på konkrete enkeltområder, hvad hun/han ønsker der skal ske og hvilke mål han/hun går efter. Min påstand er, at mange ejerledere ikke har et samlet billede af, hvad dennes ønsker for livet som ejerleder – og når det er overstået. For det kræver, at der er skabt bevidsthed om ret eksistentielle aspekter af ejerlederens liv i almindelighed og i forhold til virksomheden i særdeleshed. Noget man ikke lige går og gør hver dag, og som mange ejerledere nok vil synes er noget langhåret noget.

Derfor bliver arbejdet i bestyrelseslokalet nemt som i et ægteskab, hvor man ikke får snakket ud om tingene – man gætter så på hvad den anden vil og ønsker. Eller endnu værre, tager det for givet, hvad det er, ud fra egne værdinormer og syn på tingene. Derfor har jeg mere end en gang tænkt, når en ejerleder til mig har sagt, at han/hun ikke synes bestyrelsen forstår hvad de vil med virksomheden, at det kunne være fordi han eller hun ikke har fortalt dem det.

Jeg er med på, at det ikke nødvendigvis er enkelt at fortælle om sin vilje med det hele. For en ejerleder er virksomheden jo en del af livet. Den er jobbet og hverdagen og samtidig midlet til at realisere de andre drømme man har i livet. Men derfor skal man ikke undlade at prøve at det formuleret, hvad man egentlig vil med sit liv som ejerleder, virksomheden og livet efter tiden som ejerleder. Og dybest set er det bestyrelsens ansvar at sikre, at dette kommer på bordet. Ellers ved den jo ikke, hvad det er for et ærinde den går i!