Når pengene skal kradses ind

På det seneste møde i netværk 6 kom lividitet i fokus – som i stort set alle andre netværk. Det fik et af medlemmerne – Ole Vestergaard, der er advokat – til at sende netværket noget om spillereglerne ved inkasso. Det har vi fået lov til at stille tilrådighed for alle. Og det sker herved.

Her er hvad Ole Vestergaard skrev:

Kære netværk,

I tirsdags var debitorstyring oppe som et muligt fremtidigt emne. Mens vi venter på om Rolf kan gøre emnet interessasnt for et netværksmøde, sender jeg nedenfor mine anbefalinger og en gennemgang af de vigtigste regler:

  • Alle kunder gives fast kredittid på ikke over 10 dage fra leveringstidspunktet.
  • På fakturaen anføres kundens navn, adresse og CVR-nr. korrekt, herunder om der er tale om en personligt drevet virksomhed eller et ApS eller A/S.
  • Forfaldsdato skal fremgå af fakturaen. Renter kan kræves fra forfaldsdagen, hvis det er aftalt, inden du anmoder om betaling/udskriver faktura. Ellers må du kræve renter 30 dage efter fakturadato.
  • Rentesats skal fremgå af fakturaen. Rentesatsen er i henhold til renteloven en årlig rente, der svarer til Nationalbankens udlånsrente + 7%. Renten reguleres hver den 1. januar og den 1. juli. Denne rente kaldes procesrente og er fra 1. januar 2010 8,2 % p.a. Der kan ved aftale fastsættes en anden rentesats, eller gennem sædvane i jeres branche, dog ikke i forbrugerforhold. Der er også en øvre grænse for rentesatsen, idet man ved for høj rente risikerer anklage for strafbart åger (straffelovens § 282). I erhvervsforhold er 2% pr. påbegyndt måned de fleste steder accepteret.
  • Eventuelle reklamationer skal behandles straks efter modtagelse. Kunden sendes et skriftligt svar.
  • Modtager du ikke betaling, rykkes senest 10 dage efter fakturaens forfaldsdato. Eventuelt spærres for yderligere kredit, indtil der er sket betaling.
  • Skal kunden have yderligere kredit, sker dette alene mod foretagelse af en kreditvurdering og afgivelse af skylderklæring for allerede forfaldne fordringer.
  • 1. rykker følges op af en 2. og eventuel 3. rykkerskrivelse. For hver rykkerskrivelse sendt med 10 dages mellemrum kan du pålægge et rykkergebyr på kr. 100,00 – dog kan du max. kræve gebyrer for 3 rykkerskrivelser.

Hjælper denne procedure ikke, anbefaler jeg, at sagen sendes til inkasso. Kunden skal altid i forbindelse med sidste rykkerskrivelse advares om, at sagen vil blive sendt til inkasso, og at dette medfører yderligere omkostninger for kunden. Kunden skal tillige have en 10 dages frist fra inkassovarslet (kan gives samtidig med 2. rykker) til at betale inden advokaten kan tage inkassosalær.

Startpakke: inkassobrev, 2 rykkerskrivelser, anmeldelse i RKI og Debitorregisteret samt telefonisk kontakt (op til 3 forsøg) koster hos os 600 kr. ex moms. Det betyder, at hvis kunden ikke betaler koster det jer 600 kr. ex moms. Hvis kunden betaler koster det ikke noget. Skal man videre med retssag og møde i fogedretten er omkostningen afhængig af gældens størrelse. Eksempelvis koster en sag på 2.500 kr. 1.500 kr. en sag på 10.000 kr. koster 3.000 kr. og en sag på 50.000 kr. koster 4.100.

Med hensyn til skat gælder det, at fordringer under 3.000 kr. kan afskrives, når inddrivelse af beløbet opgives – dvs efter at kreditors (jeres) advokat forgæves har rykket debitor for betaling af beløbet. Fordringer over 3.000 kr. kan først afskrives efter forgæves fogedforretning.

Har man en aversion mod advokater kan man også bruge et inkassobureau. Jeg mener hverken de er billigere eller bedre. Men det er selvfølgelig jeres egen vurdering – og jeg er måske heller ikke helt upartisk i denne sammenhæng 😉

Bedste hilsner

Ole

 

Ole Vestergaard
Selandia Advokater
Havnevej 19
4300 Holbæk