Ny hjemmeside

Naturligvis er det også for at få en pænere hjemmeside, at vi får en ny! Men det er vigtigere at gøre den til et sted, hvor alle ejerledere kan udveksle ideer, synspunkter og viden. Det sker med etablering af en nyhedstjeneste og en blog.

Nyhedstjenesten.

”Nyheder” skal nok i gåseøjne. Ideen er først og fremmest at stille denne funktion til rådighed for alle ejerledere, der har lyst til at dele viden med andre om noget, der er nye måder at se gammelkendte problemer på, løsninger på nye problemer og naturligvis også ”rigtige” nyheder.

Har man som ejerleder lyst til at dele viden med andre ejerledere, sender man en mail til sekretariat@ejerledere.dk med det, man godt vil dele med andre. Herefter vil vores webredaktør tage sig af det videre.

Naturligvis vil vore netværks coaches også formidle viden her. Vi får jævnligt henvendelser fra forskellige organisationer og samarbejdspartnere med noget, de mener, er gode ideer. Meget af det er også gode ideer. Meget er dog også ren reklame. Det sidste vil vi naturligvis sortere fra. På vore mange netværksmøder dukker der dog også nyheder og ideer op, som vi bedømmer mange andre kan have glæde af.

Bloggen.

Ideen med at åbne en blog er at skabe et forum, hvor ejerledere kan ”komme af med” sine synspunkter og debattere med hinanden. Vi har ikke så megen erfaring med den slags – for ikke at sige ingen erfaring. Derfor føler vi os forsigtigt frem.

Vi er blevet rådgivet til, at ikke er åbne for bloggere, vi ikke kender identiteten på. Det råd følger vi og beder derfor interesserede om at henvende sig til os for at blive oprettet som blogger i vores blog. Det kan man gøre ved at sende en mail til sekretariat@ejerledere.dk eller ringe til Rolf B. Harsløf på 2142 1239.

Kurser og konferencer

Samtidig igangsætter vi en kursus- og konferenceaktivitet som alene henvender sig til ejerledere og behandler temaer, som en mindre andel af netværkenes medlemmer på et givet tidspunkt har glæde af, og derfor ikke egner sig som tema for netværksmøderne. Disse kurser og konferencer vil vi åbne for alle ejerledere – uanset om de er medlemmer i et af vore netværk eller ikke.

Lige nu koncentrerer vi os om vores årlige fællesmøde for alle netværkene, som har overskriften ”Gode tider iværksættes i de dårlige”. Disse fællesmøder er for andet år i træk åbent  for alle ejerledere. Inden årets udgang vil vi udbyde et antal kurser til gennemførelse i 2010. Læs i øvrigt også her om planerne.

 

Held og lykke med de nye muligheder – brug dem flittigt!

Med de bedste hilsener

Rolf B. Harsløf