Netværk
ejerleder netværket driver 5 netværk. 4 på Sjælland og 1 i Jylland. Desuden er et netværk i Sydvestjylland og endnu et i Storkøbenhavn under opbygning. Alle disse netværk har ejerledere med virksomheder med 15-60 ansatte som målgruppe.
Konferencer
Årligt arrangerer ejerleder netværket et fællesmøde – Ejerlederdagen – for netværkenes medlemmer som en lukket konference eksklusivt for medlemmerne af ejerleder netværkene.
Uddannelse
En del ejerleder relevante temaer er – på et givet tidspunkt – kun aktuelle at gå i dybden med for et mindre antal medlemmer i det enkelte netværk og derfor ikke gode som temaer for ordinære netværksmøder. Disse temaer behandles på kurser, som udbydes til alle netværkenes medlemmer på tværs samt til andre ejerledere, fortrinsvis medlemmerne af Selskabet for Ejerledere. Ved tilmelding til disse kurser sikres det – lige som i de enkelte netværk – at der ikke er forhold, der forhindrer den nødvendige fortrolighed pga. konkurrenceforhold e.l.
Særkendet ved disse kurser er, at deltagerne ved kursets afslutning som et minimum skal have konturerne af en løsning for sig selv og sin virksomhed på det område, kurset behandler. Dette indebærer, at temaet behandles ved at der arbejdes meget konkret med den enkeltes problemstillinger. Derved adskiller denne kursusvirksomhed fra den, ejerledere ellers vil kunne tilmelde sig! Man kommer hjem med løsninger – ikke kun viden!