Ejerleder netværk 1 er resultatet af en fusion af to netværk. Det ene var det første netværk, der startede den 18. august 1994 med et møde om de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark. Den daværende departementschef fra det daværende Industriministerium, Jørgen Rosted, stillede op. Dette netværks medlemmer var alle virksomheder med 20-50 ansatte.
Efter den første Familievirksomhedskonference i 1997 meldte sig en meget stor mængde interesserede ejerledere og spurgte om de kunne blive medlemmer. En del af disse havde virksomheder med over 50 ansatte – faktisk op til over 300 ansatte. Det resulterede i et netværk for virksomheder af denne størrelse. Netværket fik aldrig medlemmer nok til effektivt at kunne skabe den ønskede erfaringsudveksling. Så da der opstod et problem med at skaffe en tilstrækkelig kompetent facilitator for netværket valgte de to netværk at fusionere.
Netværket har næsten 30 medlemmer. Mange af disse virksomheder har vokset sig store, nogen har solgt og købt nyt, andre bare solgt og overvejer hvad så. Netværket har en meget interessant sammensætning hvor de fleste virksomheder er mellem 30 og 100 ansatte.
Netværket faciliteres af Rolf B. Harsløf og holder de fleste mødet på Rungstedgaard.