62% skal generationsskifte

Den 17. november offentliggjorde Erhvervs- og Byggestyrelsen en undersøgelse, der viser, at 2/3 af alle danske virksomheder skal generationsskiftes i løbet af de næste 10 år og at omkring 40% af dem er ikke begyndt at tænke på det endnu.

I undersøgelsen kan man i øvrigt læse:

“Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi er den største barriere for planlægning af et ejerskifte. Mere end 40 pct. af ejerne ved ikke, hvad deres virksomhed er værd. Det risikeres derfor, at virksomheden ikke er gearet til salg, når muligheden byder sig.

En anden barriere er, ifølge 34 pct. af ejerne, at de ser ejerskifte som et alderdomstegn. Men undersøgelsen viser, at kun en femtedel forventer at gå på pension efter et ejerskifte.

Undersøgelsen er gennemført for Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med DI, Håndværksrådet og internationale forskere. Undersøgelsen er en del af en samlet strategi for bedre ejerskifter, der er lavet som opfølgning på publikationen ”Ejerskifte – din virksomheds fremtid” fra 2008. Andre initiativer i den samlede strategi er kurser og værktøjer til rådgivning og vejledning om ejerskifteprocessen.”

Klik her og find undersøgelsen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.