Ejerledernetværket er et initiativ skabt af erfarne ejerledere for at give gode betingelser for udvikling, både personligt og fagligt. Som initiativtagere står vi for en inspirerende og perspektiverende facilitering. I dag er der 6 netværk og nummer 7 er du netop inviteret til at deltage i.
Vi afholder det første møde i det nye netværk den 1. maj på Bella Sky Comwell ved Bellacentret. Tema for mødet er ”Vækst i omskiftelige tider”. Ved dette møde vil vi give dig en ”vareprøve”, så du i praksis kan opleve den store nytte man kan have af at have andre erfarne ejerledere inden for rækkevidde.
Netværket
Verden bliver mere og mere kompleks. Mange ejerledere fortæller, at de har behov for en løbende opdatering af deres viden om drift og vækst, både for virksomheden og personligt.
Ejerleder netværket giver dig en viden om, hvordan andre ejerledere gør i konkrete situationer og dermed baggrund for at træffe de beslutninger, der passer til dig og din virksomhed. Netværket giver dig gennem den systematiske erfaringsudveksling praktiske og nyttige tips til løsning af dagligdags arbejdsopgaver, som findes i alle ejerledede virksomheder.
Vi oplever ofte at der skabes stærke personlige relationer blandt netværksdeltagere. Det er en simpel konsekvens når mennesker med samme interesser mødes. Vores opgave er derfor også, at hjælpe dig til at bruge netværket og de mange faglige og menneskelige kompetencer der findes i netværket.
Møderne
Vi afholder 8 møder om året, som udgangspunkt. Møderne bliver afholdt på tidspunkter, der er afstemt med rytmerne i at drive sin egen virksomhed og de behandlede temaer drejer sig alle om viden og indsigt, som er nødvendige at have i bagagen som ejerleder. Det er medlemmerne, der bestemmer, hvilke temaer, der tages op – facilitatorerne sikrer at møderne får høj kvalitet.
En gang om året afholder vi et netværksmøde, hvor vi ser på det kommende års udfordringer for jeres virksomheder. Tidspunktet er valgt, for at I kan bruge resultaterne i jeres planlægning og budgettering for det kommende kalenderår. Derudover afholder vi en gang om året et netværksdøgn, hvor vi skaber muligheder for personlig udvikling for jer som ejerledere. Endelig er et af de 8 møder et fællesmøde for alle netværk – ejerleder dagen kalder vi den for!
Prisen
Vores 8 møder, heraf ét helt døgn og et fællesmøde med alle de øvrige 6 netværk, er den primære aktivitet vi afholder for jer. Prisen for et år er kr. 15.000 ekskl. moms. Desuden er der uddannelsesmuligheder og andre begivenheder, som man betaler særskilt for, hvis man vil deltage.