Når sælgeren er ejerleder og ejerlederen sælger

Før lavkonjunkturen sad de fleste bare og ventede på at telefonen skulle ringe. Og mange håbede på, at det ikke skete for ofte, for man kunne ikke få folk og kunne derfor ikke klare alle opgaver. Så kom nedturen. Og ganske mange sad stadig og ventede på at telefonen skulle ringe – med den forskel, at de nu håber at det sker!

Heldigvis har mange indset at det ikke går. Man må være opsøgende og meget proaktiv. Men det bliver man ikke over natten og hvem skal i øvrigt gøre det. For ikke at tale om spørgsmålet: Hvem kan gøre det. Salg er det ikke beskåret enhver at mestre. Og faktisk er der ikke råd til at ansætte flere folk. Derfor går det her som i så mange andre situationer: ”Far” må selv tage opgaven!!

Medens ”Far” selv tager fat er der ikke få problemer, som ikke bliver løst. Bl.a. andet en ”detalje” som at finde en løsning på, hvordan virksomheden skal udvikle sig ud af krisen på den lidt længere bane.

På den måde kan en nødvendighed blive en voldsom trussel. Og hvad gør man så?? Hvis jeg vidste det, ville jeg ikke sidde her og skrive blog, men styrte rundt og tjene penge på at få de ejerledede virksomheder i gang med udviklingen mod fremtiden og et større salg samtidig. Et er dog sikkert: Det er nødvendigt at involvere hele organisationen. Alle skal opleve, at de er sælgere for virksomheden – og fra hver deres position bidrage så godt de kan – når de alligevel har kontakt til kunderne!

Hvordan det gøres er der mange løsninger på. Og de diskuteres i flere af netværkene. Det fører til ikke så få gode ideer – mange af dem er gribende enkle, andre noget som tager tid før de virker. Alle løsninger har dog den meget ønskede bivirkning: Der bliver et engagement i virksomheden for at skaffe kunder og være synlige på markedet!